v/ cand. scient Tina Brandt Jensen
Et menneske består af 75-80% væske. I denne væske flyder alle næringstoffer, affaldstoffer og signalstoffer, som får en menneskekrop til at eksistere. Vores kropsvæske er bærer af informationer mellem kroppens celler. Men vand er ikke bare vand !
Vandets strukturer og dets informationsevne:
Vandets strukturer og dets informationsevne er blevet undersøgt af Prof. Dr. Victor Gutmann og Prof. G. Resch, fra instituttet for uorganisk kemi ved det Tekniske Universitet i Wien.
Rent vand danner i flydende tilstand et to-fase system, hvor der foruden enkelte/enkle vandmolekyler også forekommer ordnede vandmakromolekyler, den såkaldte krystalflydende fase (Cluster) med en høj ordensgrad og et højt energiindhold. Strukturen af vandmakromolekylet bestemmer vandets svingningsmønster.
Vandets struktur og dermed svingningsmønster forandrer sig ved tilsætning af hydrofile stoffer (sukker, salte), hvilket giver en sammentrækkende effekt på strukturen (fig.1A -billeder følger), og ved hydrofobe stoffer foregår en hulrumsdannelse (fig.1B - billeder følger). Alle stoffer, der er opløst i vand, medfører en ændring af vandets strukturerede dele.
De hydrofile stoffer påvirker deres omgivelse meget stærkt. Man betegner dem derfor som strukturbrydere.
Hydrofobe stoffer danner hulrum i vandstrukturen, da de frastøder vandmolekylerne. Gasser, såsom kulsyre svinger og roterer i dette hulrum. Disse hulrum og strukturer forbliver i nogle tilfælde, hvis der er gas nok i væsken, efter at det hydrofobe stof er fjernet. Dvs. opløste gasser er strukturbevarende og bevarer dermed også den strukturinformation som stoffet gav vandet (dette kan være forklaringen på, hvad det er, der sker, når man laver homeøpatiske præparater i så fortyndede koncentrationer så der ikke kan være atomer tilbage fra stoffet).
Vandets struktur giver også vandet en informationsværdi (svingning), som kan opfattes af biologiske systemer. Et eksempel alle kender til: en sodavand, der har stået og afgasset, smager flad, men der er de samme opløste stoffer i, undtagen CO2 der er gasset af. Forskellen er struktur/svingningen af vandet. Vand er altså en bærer af information til kroppen. I dette tilfælde til smagscellerne.
Det er fremmed for mange at opfatte vandstrukturen som informations-bærer. Videnskaben har jo fuldt ud accepteret, at fjerner vi en enkelt brintion i et lægemiddels struktur, så er det uvirksomt. Dette forklares med, at denne strukturændring gør, at lægemidlet ikke kan genkende en receptor efter strukturændringen. Har vandstrukturer receptorer i kroppen?
Det vides ikke! Men menneskets krop består af 75-80% vand med et gennemsnitligt saltindhold på 0,9%. Knap halvdelen er i cellens cytoplasma. I det ekstracellulære rum gennemtrænger den interstitielle væske (15-25% af kropsvægten) alle væv. Via et 90.000 km langt net af arterier og vener pumpes blodplasmaet, der består af 85% vand, ud til hele kroppen. I alle organsystemer har vandet specifikke funktioner. Cellevandet er den essentielle bærer af liv. Det ekstracellulære vand, som trænger ind i cytosolen, er bærer af ilt og næringsstoffer ind i cellerne og affaldsprodukter ud i det ekstracellulære rum. Vandet er stofskiftet og reproduktionens levende miljø.
De pågældende strukturmuligheder må være givet vandet formålsbestemt til at udføre alle disse funktioner. Kropsfremmede strukturer i vandet opstår, når vandet præges med nye strukturer gennem vekselvirkninger med stoffer evt. medicin og tungmetaller, som egentlig ikke er typiske for systemet. Prægningen og karakteristikken for fremmed indflydelse kan være så stærke, at de opbygger en ny fremmed vandstruktur for systemet. Vandets struktur kan ikke længere kontrolleres, og dette kan føre til kroniske sygelige forandringer.
Man kan skelne mellem organismens "basis-information" og dens "tilegnede information". "Basis-informationen" omfatter de konservative betingelser som gener, cellemembran og cellestrukturer som mitochondrierne. "Tilegnede informationer" er alle informationsstrukturer, der optages gennem hele livet. Gennem sin nøgleposition er det kun vandet - lige meget i hvilken form, der kan overføre fremmede strukturer. Integration eller afvisning i organismen er også kun muligt via vandet. Her melder sig de indtil nu næsten uanede sammenhænge mellem vandtilstanden og sundheden.
Lidt at studere videre på:
Dr Masaru Emoto har undersøgt vandkrystaller fra mange forskellige vand-ressourcer. Han finder store forskelle i den molekylære konstitution mellem vandmolekylerne alt afhængig af, hvorledes væsken er blevet behandlet. Dr Masaru Emoto har skrevet en meget spændende bog om vandkrystaller og påvirkninger heraf. Han viser i bogen hvorledes vandkrystaller ændre struktur overfor fysiske faktorer men også overfor psykiske påvirkninger. Utrolig flot bog. Se nogle af billederne på
www.adhikara.com/water.html
Dr. Zoltan MD, MS i biokemi og klinisk ernæring finder, at ioniseret vand er den bedste kilde til drikke vand. Demineraliseret, destilleret vand eller reverse osmose vand bør ikke indtages. Det dræner kroppen for mineraler med tiden. Disse rensede vand typer er mineral frie, og meget aggresive, vandet prøver at opløse hvad det kommer i nærheden af. Specielt CO2opløses nemt i demineraliseret vand og gør vædsken meget sur. Mange metaller er opløst i demineraliseret vand. Kun vand med mineraler skal drikkes. Dr. Zoltan finder at der er en korrelation mellem indtagelse af dette demineraliseret vand og hjertekarsygdomme. Celler, væv og organer ønsker ikke at være dyppet i syre.
Sodavand, juice og øl er mange gange fremstillet på demineraliseret vand og i nogle tilfælde tilsat fosfater. Dette trækker mineralerne ud af kroppen og gør derfor kroppen sur. Når kroppen er sur reagerer den ved at udskille vædske i håb om at kunne udskille syren hermed. For hvert glas sodavand skal der drikkes 8-12 glas rent naturligt mineraliseret vand for at opveje den syredannelse et glas sodavand giver.